PeterFrederikSuhm_1898

157

Nordiske Fortællinger.

des Su hm at b evare sin A n onym itet, er det ik k e m u ligt at sige. M en da flere a f de følgende F o rtæ llin ger bleve trykte i F orsøgene, og da flere a f Selskabets M edlemm er vare Su hm s V enner, er det ik k e m u ligt andet, end at de m aa h ave faaet at vide, at »Forfatteren a f Sigrid« sad i deres K reds, og Su hm s slette H a a n d sk rift v a r saa slet, at disse V en ner a f den strax m aatte k u n n e næ vn e F o rfatteren ved N avn , — dersom han han h a r in d sen d t sine A rbejd er i sit eget M anuskript. Som ovenfor om talt, k u n d e A nm eld eren a f »Euphron« i »Ny k ritisk Tilskuer« m ed stor S ik k erh ed sige, at Forfatteren til E u p h ron og F o rfatteren til Sigrid v a r en og den samm e Person, og i Aaret 1776 tog m an ik k e i B etæ n kn in g at næ vne Suhm som »Forfatteren a f Sigrid.« D a »Sigrid« u d k om , v a r O pm æ rksom h ed en allerede bleven h envendt p aa den gam le, n o rd iske H istorie som K ilde til nye poetiske A rbejd er. D enne n ye R etnin g v a r begyn d t m ed dram atiske Skrifter. Niels Krog Bredal, der v a r født i T ron d h jem , u d g av 1756 »Gram og Signe, et Syngespil,« til h v ilk e t »Historien« v ar tagen fra Saxo G ram m aticu s * ; Johannes Ewald u d g av 1770 »Roli K rage et Sørgespil« i P ro sa-F o rm ; Johan Nordal Brun, hvis F ø d eb y laa ik k e lan gt fra T ro n d h jem , u d gav 1772 »Ejner T am b eskjæ lver, et Sørgespil.« D en episke B eh an d lin g a f no rdiske Æ m n er kom senere til O rd e — »Stærkodder« a f N orm anden et D igt i fem ten Sange, 1785 — , og m idt im ellem disse A rbejder kom de n o rd isk e F o rtæ llin ger a f »Forfatteren a f Sigrid.« D en L ite ra tu r, som disse F o rtæ llin ger tilh ø re r, nem lig R om an -L iteratu ren , h a vd e h id til ik k e h avt m ange D yrkeie blandt d an sk e eller n o rske Forfattere. P u b lik um her hjemm e maatte u n d væ re R om an en eller læ se den i de fremm ede Spiog, * Aaret efter udkom af Anna Catharina von Passow, født Materna, Stykket »Den uventede Forlibelse eller Cupido Filosof,« om hvilket Forfatter­ inden siger, at Personerne ere tagne af den islandske Edda, og at hun hai lært deres Navne at lejende fra Maltets Indledning til Danmarks Historie og fra hans franske Oversættelse af den islandske Edda. Noget Noicis udenfor Navnene er der ikke i dette Stykke, som ei et Hyrdestjkke i a • Stil; det første Navn i Personlisten er Cupido, det sidste er Venus, men ti Forklaring heraf digter Forfatterinden, at disse to Gudei gjoie en CJS^“ Norden, thi »de romerske og nordiske Guder kjende hinanden inc ^ 1C_' I Bredals »Gram og Signe« er der noget mere Nordisk, men det ei i ce i denne Henseende ret magert. Christen Pram,