PeterFrederikSuhm_1898

Lærebog i Danmarks, Norges og Holstens Historie.

1 9 3

kjærlighed og Kjærlighed til Landets Konge. Det er Ord, som Ungdommen nu sjelden, eller maaske aldrig, faar at læse i en Lærebog i Fædrelandets Historie, men da de de første Gange kom til at staa paa Tryk, bleve de læste af Tusinder; og det kan ikke være muligt andet, end at Suhms Ord ere trængte ind i mangt et ungt Hjærte. Denne sidste Udgave blev anmeldt i »Dansk Literatur- tidende,« hvor det fremhæves23, at Suhms Bog mere og mere nærmer sig til Fuldkommenhed. Til Sammenligning med den nys fremsatte Bemærkning fortjener følgende Sted at anføres: »Naar Werlauff fælder en Dom, skeer det ligesom hos Suhm selv, især efterat O. H. Guldberg havde gjennemgaaet hans Lærebog — med stor Varsomhed og Beskedenhed. Det er visselig ogsaa i Almindelighed baade det sømmeligste, og i en Lærebog det ønskeligste. Thi unge Mennesker ere kun altfor tilbøjelige til raske og uoverlagte Domme. Naar de see Mænd som Suhm, Kierulf og Werlaull at ytre sig med Forsigtighed om historiske Karakterer og store Begivenheder, lære de selv at være beskedne.« Anmelderen har gaaet Bogen igjennem med Omhu, og han viser ved Exempler, hvor meget de Kiei- ulfske Udgaver ere bievne forbedrede; men han paaviser ogsaa Fejl og paataler den ofte unøjagtige Korrektur. Det beklages, at de synchronistiske Tabeller ere udeladte; det roses, at Slut­ ningsordene i Suhms Bog atter ere bievne erindrede, om de end have faaet en anden Plads end tidligere. Der erindres om, at Historien, især Fædrelandets, skal danne Ungdommen til Patrioter, — og dertil er en god Lærebog i Fædrelandets Historie af Betydning. Suhms »Udtog« blev den lørste Lærebog i Fædrelands­ historien, som er skreven i det danske Sprog for den latinske Skole i »Danmark, Norge og Holsten,« og at der var Livskraft i denne Bog, bevises ved, at den holdt sig som Skolebog og som Grundlag ved Universitets-Forelæsninger i meget over et halvt Aarhundrede. Og et Vidnesbyrd om dens Brugbarhed er den Kjendsgjerning, at en af Suhms fremragende Elterlølgeie blandt Historikerne, Gaspar Paludan-Muller, endnu i Aaiet 1832 ved Afgangs-Examen i Odense Kathedralskole examineiede de Unge, som skulde sendes til Universitetet, efter Suhms »Ud­ tog,« hvilken Bog han lagde til Grund for sin Undeivisning i Fædrelandets Historie24. Og dog var C. F. Allens »Lærebog 13 Bruun, P. F. Suhm.