PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

2 3 4

lighed var ogsaa den Hjælper underkastet, som saa opoffrende traadte til, for at fremme Arbejderne. Men hvad det Pekuniære angik, der stod Suhm uden at være bundet til andet, end hvad han selv tyktes at være rigtigt og hvad han havde Lyst til, og her skaanede han sig ikke. Suhm er derfor kommet til at fylde saa smukt ud i de Decennier, da der endelig blev taget fat med Kraft paa at bringe Islands gamle Literatur frem for Verden paa en værdig Maade. Det blev ogsaa 1786 sagt offentlig af Jon Erichsen, i hans Biografi af Thormod Torvesen54, at Suhm i denne Henseende havde gjort sig fortjent: »Hr. Kammerherre Suhm vedligeholdt fremfor alle Private Smagen for denne Del af vor [o. den islandske] Literatur, indtil denne Dag, da den ved hans mageløse Opmuntringer til de Studerende blomstrer saaledes hos os, som den aldrig før har gjort.« Det lyder maaske noget stærkt, men det er dog kun den rene Sandhed, at den Arna-Magnæanske Stiftelse ikke tilfulde den­ gang havde kunnet udrette, hvad den udrettede, uden at have en Mand som Suhm til Medhjælper, og da han ikke var mere, saa fik Stiftelsen 1811 Hjælp til dets videnskabelige Arbejder hos Landets Konge, der allerede 1774 pekuniært støttede Kom­ missionens første Skriver (o. Sekretær). Forinden dette Æmne, Suhms Forhold til den islandske Literatur, forlades, er der to Notitser at tilføje. Den ene er følgende Bemærkning af Suhm om de latinske Oversættelser, som ere føjede til de forskjellige Udgaver: »Dette maa jeg en­ gang for alle sige om de latinske Versioner, at da saavel jeg som Kommissionen lade dem besørge saa bogstavelige som muligt, saa kunne de just derved vel meget tjene Fremmede til at lære det Islandske Sprog, men ingenlunde oplyse dem, der alene standses ved dem, i bemeldte Sprogs Bigdom, Fynd, Korthed, Naturlighed, udi hvilke Ting det langt overgaar vore nu levende danske og svenske Sprog, og som for Sprogenes Adskilliglieds Skyld bliver saa vanskelig at overføre, endog i det latinske Sprog selv, naar man allermest beflittede sig paa at skrive godt Latin. Men hvor meget jeg end ophøjer det islandske Sprog, saa maa jeg dog ogsaa paa den anden Side tilstaa, at dét i Blødhed, let Udtale og en vis jævn Flydenhed viger for vore nyere nordiske Sprog.« Den anden Notits giver Oplysning om, hvor mange Exem- plarer af disse Udgaver der ved Suhms Død vare usolgte.