PeterFrederikSuhm_1898

P eter F red erik Suhm .

2 4 2

Benjamin Dass havde modtaget et Brev fra Suhm, som indeholdt lignende Beklagelser som dem, Suhm havde udtalt for Langebek, og Dass tog sig for, den næste Gang han skrev til Suhm, at hjælpe denne over Vanskelighederne. I Brevet, dateret den 10. December 1757, siger han: Men nu kommer jeg til en Post, hvori jeg ej med min Hr. Etats- raad kan være enig. Jeg har saavel af hans gunstige Skrivelse til mig, som til Hr. Justitsraad Langebek, fornummet Deres store Dessein i det historiske Studio, førend De vil give noget mere i Trykken. Men naar de 1800 Vol. først skal igjennemgaas, og ud- pilles deraf, hvad som paa nogen Maade kan henføres til den gamle danske Historie, er jeg meget bange, at vi aldrig faae noget mere at se fra Hr. Etatsraadens Haand i den Materie; hvorfor jeg ej andet kan end paa Publici Vegne solennissime protestere imod saadant Anlæg. Jeg slutter, at iblandt de 1800 Vol. ere regnede de fleste Rigers Historice specialissimæ. Men hvor meget skal man deri finde til Oplysning i den gamle Historie? Maaske ikke 100 Loca af saa mange Volumina, og samme tildels af ringe Betydning. Jeg tilstaar, at naar man endelig vilde igjennemgaa den hele danske Historie fra først til sidst, en saadan vidtløftig Læsning kunde i visse Maader anses nødvendig; men til saadant Arbejde udkræves jo mere end een Mands Alder? Jeg skulde derfor, med min Herres Tilladelse, mene, at det var bedst at fortfare som nu er begyndt, med at udgive efterhaanden stykkevis visse Kongers Historier, som min Herre har samlet mest Oplysning til, og ej at bie, indtil Alting kan blive saa nøjagtig komplet, som maaske dog aldrig bliver muligt i saa gamle og mørke Historier. Man maa ogsaa lade Efterkommerne faae noget at arbejde i, og ikke stræbe efter at bygge Rom paa engang. Min Herre erindrer selv, at Han i de Pjecer, som nu ere trykte, paa flere end et Sted har lovet Publico flere Afhandlinger i den gamle danske Historie; men naar skal de komme for Lyset, hvis De først vil have et saa vidtløftigt Anlæg fuldført? Jeg er ganske forsikret paa, at alle skjønsomme Læsere ville af de nu trykte Afhandlinger dømme min Hr. Etatsraad at være i fuldkommen Stand til at give os flere saadanne Stykker; og hvorfor skal der da tages saa lang Opsættelse for at opnaa den yderste Fuldkommenhed, som dog ikke bliver mulig? Jeg skriver dette til en Patron og Ven, som jeg er forvisset om, ej ilde optager mit velmente Raad, om Han end skulde finde samme ej at være antageligt. Jeg laster aldeles ikke, at man endog i historiske Ting beflitter sig paa al mulig Exactitude; men jeg tror og, at man kan