PeterFrederikSuhm_1898

2 6 7

Stihm s in d le d en d e S krifter til »D a nm a rk s H istorie.«

klart nok; men Maaden, paa hvilken det blev udført, var, om det kan siges saaledes, endnu større, thi Indledningen kom til at udfylde henimod 5000 Sider i Kvart-Format. Faldt Nogen paa at spørge om, hvorledes det var muligt, om de behandlede Æmner at skrive saa meget, saa behøvede han kun at læse nogle Sider hist og her, thi det vilde da snart blive ham klart, hvorledes Værket var blevet til. Af de Uddrag, der ovenfor ere givne af Fortaler, som Suhm satte foran enkelte af Bindene, fremgaar det ret tydeligt, at det var med fuld Be­ vidsthed og efter en bestemt Plan han skrev Værket paa sin Maade, idet han gav Referater af Alt, hvad der var blevet sagt om de fremdragne Æmner af alle mulige Forfattere fra den ældste til den nyeste Tid. Og disse Referater maatte fylde mange Sider. Han vejledede ofte til at forstaa, hvad der var blevet sagt, kritiserede Meningerne, men var tilbage­ holdende med at udtale sin egen Mening, idet han holdt det for rigtigst, ikke at paaoktrojere Nogen sin Mening, men at overlade Læserne selv at danne sig den Mening, som de fore­ trak og som de kunde vælge »efter eget Behag.« Samtiden saae med ikke ringe Beundring og Forundring paa dette store Værk, hvilket var ret naturligt, thi det var noget helt nyt, at en dansk Forfatter skrev i det danske Sprog et saa stort anlagt Værk, der havde Fædrelandets Historie til Formaal. Samtiden beundrede den umaadelige Literaturkund- skab, Forfatteren var i Besiddelse af; den forundrede sig over, hvorledes det havde været muligt tor ham, at gjøre sig til Herre over det mægtige Materiale, han havde samlet. Men Samtiden udtalte sig ogsaa gjennem sine Kritikere noget skarpt om Værket: man (o. Jakob Baden) beklagede, at det var skre­ vet i en Form, som gjorde det til en besværlig Læsning; man dadlede den grændseløse Vidtløftighed, med hvilken Suhm bredte sin Kundskab u d ; man fremhævede, at hvor meget Forfatteren ogsaa forsikrede, at det var ham om Sandhed og Vished at gjøre, saa fik man egentlig ikke at vide, hvad der var absolut Sandhed og Vished, medens man fik nok af Hy- potheser; man gjorde opmærksom paa, at Suhm ikke havde tilstrækkelige Sprogkundskaber, som især vare mangelfulde i de orientalske Sprog; man ønskede, at der maatte blive givet et summarisk, historisk Referat af hele Værket, saa at man kunde gaa fri for den møjsommelige Gjennemlæsning af det.