PeterFrederikSuhm_1898

2 6 9

S uhm s in d le d e n d e S krifter til »D a nm a rk s H istorie.«

Folkene begynde deres Vandringer fra det Sted, hvor de boede, da de stødte sammen med Kejserriget*. Havde han fulgt Suhms Exempel, var han ikke kommen til Ende med det store Værk, han havde foresat sig at skrive, og som han naaede at faa afsluttet; for Suhm var det ikke muligt, at drage snævre Grændser for sin Opgave, eller at lade mange af de Spørgsmaal ligge uberørte og ubesvarede, som han be­ handlede med stor Vidtløftighed. Historiens Hoved-Hjørnesten er Chronologien. Denne er nu ogsaa beregnet helt igjennem i Suhms Værk, dog saaledes, at naar der i femte Del er givet en chronologisk Tabel, saa er der brugt tre forskjellige Skrifttyper, nemlig en for de hi­ storiske Sandheder, en for de historiske Rimeligheder, en for de historiske Gjætninger, men heraf faar man ingen Historie ud. Med en forbausende Tro paa, at noget saadant virkelig lader sig beregne og fastslaa, er der i det første Bind givet Tavler, som vise Folkenes Udbredelse efter de forskjellige Regler, som Suhm har opstillet, saaledes, at der ikke blot be­ stemmes, i hvilke Perioder Folkene have udbredt sig, men ogsaa til hvilke Grader nordlig eller sydlig Bredde dette er skeet. Chronologien spiller en stor Rolle igjennem hele Vær­ ket, der tindes talrige chronologiske Beregninger, og Tidsbereg­ ningen kulminerer ved Behandlingen af de danske Konger i den hedenske Tid, som det kan sees af Tabellerne i niende Bind. — For at være retfærdig imod Suhm maa der dog gjøres opmærksom paa, at ikke faae af de Æmner, som han dristig gav sig til at behandle i dette indledende Værk, endnu ikke et Aarhundrede derefter have faaet nogen afsluttende Behand­ ling, hvortil Aarsagen væsentlig er den, at de berøre Tider, som ligge tidligere end de sikre historiske Kilder naa. Enhver, der kjender til de ethnografiske Studier, som de ere udførte mod Slutningen af det nittende Aarhundrede **, vil vide, at Gibbon citerer Rudbeck, Dalins svenske H istorie i fransk Oversæt­ telse og Mallets historiske Skrifter. History o f the clecline and fail of the Roman empire. Ed. by W. Smith. 1. London 1854, S. 352. ** Se herom f. Ex. Joh. C. H. R. Steenstrups A fhandling: »Hvor længe have Danske boet i D anmark? Nogle Bemærkninger om arkæologisk og historisk Materiales Bevisævne,« i »Historisk Tidsskrift,« V I. R., 6. Bd., S. 114—138, og den samme Forfatters A fhandling: »Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldhistorie,« i »A rkiv for Nordisk Filologi,« X III., N y Foljd, IX ., S. 101— 161.