PeterFrederikSuhm_1898

2 8 7

H istorie a f D anm ark.

beks Scripteres-Samling vilde Suhm ikke have været i Stand til at skrive Danmarks Historie i Middelalderen. Men spørges der om, hvorledes han har benyttet sine Kilder, saa svares der, at hans Værk lider af store Mangler, thi det Fundament fattes, som alene kunde give den fulde Sikkerhed i Brugen af Vær­ ket, den rette Tillid til Rigtigheden af Forfatterens Fremstil­ ling, fordi den ikke er bygget paa en gjennemgaaende Kritik af Kilderne, idetmindste af Hovedkilderne*. Men: intet enkelt Menneskes Liv og Kræfter havde været tilstrækkelige til at udføre begge Opgaver: at samle Stoffet i det Omfang, som Suhm har gjort, og kritisk at sigte dette Stof og bestemme Enkelthedernes Værd og Betydning for historisk Erkj endelse. Skulde han overalt kritisk have behandlet de Kilder, han har benyttet, saa var der vist ikke fremkommet nogen Danmarks- Historie. Suhms Værk er derfor vistnok et Kildeskrift, — for mange Kildeskriftet, men det er en Kilde, som er enestaaende i Rigdom, ikke i Renhed. Mere kunde det ikke være, saa at man maa takke Forfatteren, som Huitfeld, fordi han har givet hvad han havde, uden at lægge an paa at gjøre sit Værk til andet end hvad han formaaede. En tilkommende Historie­ forsker maa dog ikke formedelst dette Værk holde sig fritaget for selv at gaa til de Kilder, af hvilke Suhm øste, om han end turde forudsætte, at alle Kilder ere bievne af benyttede af ham, hvilket ikke er eller kunde være Tilfældet. Desuden er Meget draget for Lyset, siden Suhm lagde Pennen ned, og mere staar tilbage. Og tillige maa det erindres, at Suhm be­ nyttede de Afskrifter, han havde bekostet til sit Brug, f. Ex. af islandske Haandskrifter, de Bartholinske Manuskripter; han stolede paa sine Afskrifter, som ofte vare skjødesløst eller uagtsomt udførte. C. F. Allen dømmer om Værket, at det er »Vidnesbyrd om mageløs Lærdom og Kundskabsfylde og Kjær- lighed til Værkets Gjenstand; men Fremstillingen er langt fra at rose, og en senere Tids dybere og mere nøjeregnende Kri­ tik har fundet meget at udsætte paa Enkelthederne67.« Hvad her er sagt i Almindelighed om Kilderne og om Benyttelsen af dem maa ikke forstaas, som 0111 Suhms Blik

Sml. H. M. Velschows Bemærkninger herom i hans Afhandling om Biskop Regner, i »Genealogisk og biographisk Archiv,« Kbh. 1840— 49, S. 365, Anm. 1.