PeterFrederikSuhm_1898

299

»Historie af Danmark.«

si at samle, ordne, kritisere hele Materialet, paa hvilket en for­ tællende Danmarks Historie skulde bygges. I nogle Opfattel­ ser mødtes de, f. Ex. naar Spørgsmaalene kunde dreje sig om Folkenes ældste Historie, hvor de begge tog som virkelig Hi­ storie hvad der kun kan være Digt. Men de gik ellers hver sin Vej, thi de havde hver sine Kilder at øse af. Og her havde Schøning et stort Fortrin fremfor Suhm, thi han havde hele den gamle nordiske Literatur at gaa til, hvad enten den var skreven i Norge eller paa Island, medens denne samme Literatur ikke i samme Omfang kunde være Suhm til Gavn. Suhm havde de gamle danske Historikere at gaa til, men mødte bestandig Vanskeligheder, naar han skulde lægge de fremmede Historikere ved Siden af, ogsaa Sagaliteraturs Skrif­ ter, thi de stemmede ikke altid med hverandre, og deraf kom Usikkerhed, thi paa hvilken Side var det rigtige? Schøning vilde vistnok ogsaa være stødt paa lignende Vanskeligheder, dersom det var blevet ham forundt at føre sit Værk flere Aar- hundreder frem i Tiden end Tilfældet blev, men dog næppe i samme Grad som Suhm, thi for Danmarks Historie i Middel­ alderen gjælder, at det Usikre, det Vaklende gaar saa at sige igjennem den fra først til sidst. Et Vidnesbyrd herom er, at hver Gang et enkelt Æmne tages op til monografisk Behand­ ling, viser der sig Uoverensstemmelse, undertiden i meget høj Grad, imellem de Forfattere, som drøfte saadanne Æmner, og Grunden hertil er især den, at Kilderne ere uklare, modsigende, thi for det danske Folks Vedkommende kan det godt siges, at det ikke har været anlagt for Historie. Resultatet blev det, at Schøning fik skrevet et mindre Parti af sin Norges Historie, som med Lethed lader sig læse, men som nu meget faae læse, og at Suhm fik skrevet et større Parti af sin Danmarks Historie, som ikke lader sig læse med samme Lethed, men som dog nu er aldeles uundværligt for Enhver, der vil sysle med det samne Æmne, saa stor er Stof­ rigdommen i det, saa vigtige ere de Rækker af Diplomer, der ere meddelte i det i Uddrag eller fuldstændige, og som lidt erstatte, at Langebeks Diplomatarium aldrig er udkommet. Schønings Værk er til at læse i, Suhms Værk er til at studere i- Og her vender Takken sig til de to Mænd, som bleve Ud­ givere af de sidste Bind af Suhms Danmarkshistorie, Abraham Kali og Rasmus Nyerup, hvilke begge have stor Fortjeneste