PeterFrederikSuhm_1898

Karakteristik af Suhm. 481 mange Aar og som først bleve trykte i hans »Samlede Skrif­ ter,« 1789 1798. Han siger et Sted i denne Række: »Den Slags Skrivemaade, jeg her bruger, kan let misforstaas; hvad jeg hører, seer, læser, giver mig Anledning til en Tanke; denne Anledning veed Ingen, og efter nogen Tid har jeg ofte selv glemt den.« Disse Strøtanker ere vigtige til at lære Suhms Karakter og hans Opfattelser i forskjellige Retninger at kjende; de ere fremkaldte umiddelbart efter et modtaget Indtryk, og de have noget aforistisk ved sig, thi de have ikke været Gjen- stand for nøjere Overvejelse, og det kan derfor være noget vanskeligt, at finde Overensstemmelse med hvad han her har udtalt og hvad han ellers har skrevet til forskjellige Tider. Naar det erindres, at Suhm i Januar 1772 skrev et Ud­ kast til en konstitutionel Forfatning for Danmark (, Norge og Fyrstendømmerne), saa kunde man være tilbøjelig til at tro, at han var meget revolutionær anlagt og gjerne vilde omstyrte den bestaaende Enevolds-Regjering. Men det er vist det sidste, man kan sige om Suhm, at han paa nogen Maade har været illoyal. Han var gjennemtrængt af Humanitetsfølelse, han ønskede, at hans Medmennesker kunde leve under lykkelige politiske Forhold, og det, mente han, kunde naas, naar Folket fik Lov og Lejlighed til at give sin Mening, sine Ønsker til- kjende med Udsigt til, at der ikke blot kunde, men at der skulde tages Hensyn til dem. Han skriver (1791— 92)50: Den Stat er den bedste, den Stat nærmer sig mest Fuldkom­ menhed, hvor Enhver nyder den mest mulige Frihed, være sig Borger eller Bonde, Mægtig eller Ringe, hvor Enhver er sikker paa sit Liv, sin Ejendom, hvor Lovenes Domme gjælde, hvor det er umuligt at dømme en Uskyldig, hvor man heller løslader ti Skyldige end alene tvivler om, at have forurettet een Uskyldig, hvor Sandhed kan siges ej alene uden Sky, men endog med Be­ rømmelse . . . De alene ere fuldkomne Stater, hvor mest borgerlig Frihed hersker, hvor enhver enkelt Person haver mest Tilladelse til at følge sin egen Villie og at handle som den vil. Men saadan Frihed kan ligesaa vel have Sted i Monarkier som i de egentlige frie Stater. . . Jeg kjender ikke uden tvende Slags Stater: frie og despotiske. Efter deres Natur hører Monarkier til de første; men er Regenten svag enten ved Sygdom, Alder, Vellyst eller Mangel paa Indsigt, og Ministrene altsaa regjere, da have vi et fuldkom­ ment Aristokrati: det er at sige Despotismus. Er Regenten derimod Bruun, P. F. Suhm. 31