PeterFrederikSuhm_1898

486

Peter Frederik Suhm.

Da et Rygte har gaaet og endnu vedvarer, at jeg skulde spille i Tal-Lotteriet, saa imodsiges det herved aldeles og erklæres for falskelig opdigtet. Kiøbenhavn den 5. December 1777. P. F. Suhm. G. L. Baden fortsætter derefter: »Konferenceraad, Grosserer Ryberg skal have gjort Suhm opmærksom paa Rygtet, for at han [Suhm] itide kunde underrette sin Kone om Rygtet, da hun vel stundom var noget umild, naar hun fik Anledning til at tro, at han, i Følge sin mageløse Liberalitet, ruttede for meget med de Penge, hun havde bragt ham. Falskt var sandelig Rygtet, da der ikke kunde være nogen mindre penge- gjerrig Mand end Suhm, og han af Trang langt fra ikke be­ høvede at skaffe sig Penge paa den for hver en oplyst Mand uanstændige Maade.« Der kan her mindes om, at i »Euphron« havde Suhm, 1774, som den trettende Regel nævnet: »Lad aldrig noget Lotteri findes i dit Land, thi de fordærve Sæderne og kvæle Vindskibeligheden.« Gustav Ludvig Baden havde meget at rose Suhm for, men han havde ogsaa Noget at dadle ham for. Han havde for Skik paa Steder, hvor man ikke venter det, at give sit Bidrag til Be­ dømmelse af Personer, og han skriver saaledes om Suhm i sin »Christian den Syvendes Regjerings Aarbog53:« »Suhm, denne som Skribent og paa mange Maader højt fortjente Lærde, kunde ikke, skjøndt fød Adelsmand, bringe det videre end til at blive Kammerherre, dog Suhm var med Hensyn til dette Slags Rang ingenlunde forfængelig, i hvor meget han vist var det i andre Henseender. Han havde vist ikke brudt sig om at blive Kam­ merherre, naar han ikke dermed kunde have glædet sin bor­ gerlig fødte Kone, der havde tilbragt ham sine Midler.« De her fremdragne Ytringer af G. L. Baden have forsaa- vidt nogen Betydning, som de ere de eneste fremkomne i ældre Tid om svage Sider i Suhms Karakter, at han var noget forfængelig og at han maatte tage Hensyn til sin Kones Øn­ sker, hvor det maaske var ham imod. Baden var yngre Sam­ tidig med Suhm og han har vist i sin Faders, Professor Jakob Badens, Hus seet Suhm eller idetmindste ofte hørt ham om

Made with