PeterFrederikSuhm_1898

488

Peter Frederik Suhm.

han ikke Hoflivet; thi han frygtede det Intrigevæsen, der den­ gang i saa høj Grad var knyttet til det danske Hof, og han var en Hader af den Mangel paa Ærlighed og Oprigtighed, som man efter hans Mening kom til at opleve der. Han holdt sig helst tilbage fra det store, fornemme Liv, og trivedes bedst i Selskab med Familier og Personer, der i Interesser og i Syn paa Livet stemmede med ham og hans. Naar han paa Sedlen, der fulgte med Fortællingen »Sigrid« istedenfor sit Navn skrev: »Bene vixit, qvi bene latuit*,« saa ikke blot sigtede han der­ ved til, at han vilde holde Navnet paa »Sigrid«s Forfatter hemmeligt, men han udtalte en Sætning, som indeholdt noget af hans Livsanskuelse, nemlig at han foretrak et stille Liv for et bevæget Liv, Hjemmets Ro for, som man siger nu, Plat­ formens Uro. Den 29. September 1786 skrev han i Johan Bulows Stambog54: ' »Beatns ille qvi procul negotiis. Det er mit Valgsprog; min gode Ven tilkommer derimod dette: Principibus placuisse Viris, non nltima laus est**. En Lykke jeg vil tilønske ham, at maae vedlive bestandig som jeg og haaber, og som ey heller kan feyle, naar han altid bliver sig selv lig, hvilket hans be­ standige Character forvisser os om.« Her har Suhm ogsaa udtalt den Tanke, at det var en Lykke for ham at leve befriet for de trykkende Forretninger, at leve i Fred og Ro. Stærkest er det samme maaske sagt ved det Motto, han satte foran »Nabonassars Drøm:« »Nec vixit male, qvi natns moriensque fefellit***.« Oehlenschlæger , som vel kan kaldes en født Ivjøbenhavner, fortæller i sine »Erindringer:« »Suhm kjendte jeg godt, skjøndt jeg aldrig havde seet ham. De første Dele af hans Danmarks Historie, hans Bog om Odin havde jeg gjentaget læst.« Dette fortæller Oehlenschlæger i Anledning af sin Omtale af A. P. Bernstorffs og Suhms Begravelse, og af Mindefesten for Suhm, som blev afholdt i Dreyers Klub, fra hvilken han havde den mærkelige Erindring, at Rahbek ved den Lejlighed drak Dus med ham. Men Oehlenschlæger, som var født 1779 og var 19 Aar gammel, da Suhm døde, havde altsaa aldrig seet ham,

* Ovid, Trist., II I ., 4, 25. ** Horats, Epod., II., v. 1. — Horats, Epist., I., v. 35. *** Dette Citat er taget fra Horats, Epist., I., 17, 10.