PeterFrederikSuhm_1898

492

Peter Frederik Suhm.

(allerede 1758)57: »Jeg veed vel, at der ere mange, som for­ agte ham, men de ere saadanne, som aldrig have læst ham; thi det er umuligt, at en, der haver læst ham, kan foragte ham, om han just ikke sætter saa stor Pris paa ham som jeg, hvilket beror paa en Samling og Overensstemmelse af mange- liaande Tanker, som sjælden træffer ind hos to, end sige hos tiere at være den samme. Hvad lians Stil særdeles angaar, og den utrolige Fornøjelse,som den meddeler sine Læsere, da er Ingen istand til at dømme fuldkommen 0111 den, som maa lade sig nøje med at læse ham i en Oversættelse, saa- som en stor Del af Stilens Smuklied beror paa den Flyden- hed, Ordrigdom og fornemmelig Harmoni, hvilke det græske Sprog besidder frem for noget andet, og hvoraf Plato har, som den største Mester, vidst at benytte sig, saa at alle hans Sam­ taler opfylde Øret og Sindet med samme Harmoni og Sødhed som de bedste Vers, og det uden at tabe noget af deres Tyde­ lighed, Anstændighed, Ærbarhed og Sandhed.« Af de latinske Forfattere var Horats den foretrukne; »han er,« skriver Suhm 1763, »altid i mine Hænder, 0111 Sommeren særdeles, naar jeg gaar ud at spadsere, da er han min comes individuus .« Suhm forfattede den Gang nogle exegetiske An­ mærkninger til Horats, og føjede hertil en Bedømmelse af ham, som ingenlunde er uheldig affattet. Den nyere engelske og franske Literatur har Suhm læst flittig. De engelske Romanforfattere fra det 18. Aarhundrede satte han højt, de Ossianske Digte beundrede han. Voltaire og Rousseaa fængslede ham, om de ogsaa i mange Henseender stødte ham bort, men han maatte bøje sig for disse For­ fatteres udmærkede Sprog og de mange »ugemene, fine og som oftest nye Tanker,« som han fandt i deres Skrifter. Den let­ færdige Tone, som gik igjennem de franske Romaner, stod ham imod. Den samtidige tydske Literatur vakte hans Op­ mærksomhed paa Grund af det mærkelige Opsving Sproget tog, medens det tidligere ikke var saa udviklet som det ita lienske, det franske og det engelske, og alle de nye tydske Forfattere, hvis Skrifter faldt ind under det Skjønne, vare ham vel bekjendte. Den svenske Literatur taler Suhm om som af Selvsyn, hvilket er naturligt nok, da hans Forbindelser med svenske Forfattere og Lærde kunde give ham Oplysning 0111 hvad der