PeterFrederikSuhm_1898

494

Peter Frederik Suhm.

historiske Videnskab, om Historieforskning, om Historieskriv­ ning? Han har engang lovet at ville levere til Tidsskriftet »Samleren«: »Betragtninger over Historie og Historieskrivere,« men denne Afhandling kom ikke58; han har aldrig udtalt sig i Sammenhæng om disse Æmner, men spredte paa forskjellige Steder i hans Skrifter findes der Ytringer, som kunne benyttes til at danne sig en Mening om hans Opfattelse, idetmindste i nogle Henseender. Dog maa man ikke vente at finde Antyd­ ninger af Noget, som gaar i Retning af Historiens Filosofi, hvortil der vilde kræves Definitioner og en Systematisering, i hvilket det dels laa udenfor Suhms Ævner dels udenfor hans Lyst at fordybe sig. Man vil vist snart komme paa det Rene med, at hans Opfattelse nærmest beroede paa Stemning, paa Følelse, derimod ikke paa noget bredere filosofisk Ræsonnement. Suhm delte Historien i to Dele, som han kaldte den bor­ gerlige Historie og Videnskabernes Historie. Han skriver (1764): »Enhver upartisk skal finde, at den borgerlige og end mere Kirke-Historien ere ej nær saa meget til Menneskenes Ære som Historien af Videnskaberne; thi hvad den første angaar, da handler den 0111 Krige og Stats-Greber, hvor Vold og List jævnlig forekomme, der med Ulykker have opfyldt Jorden, og den anden viser, hvad Uheld Overtro og Vantro kan afsted- bringe, og hvorledes Theologerne, der ej tillige ere sunde Filo­ sofer, opfylde alle Ting med Kiv og Mord for ringe, ja rent ud pedantiske Ting. Videnskabernes Historie forestiller os derimod Borgere, der arbejde paa deres Medborgeres Velfærd og Nytte, saa vel her som hisset.« Idet han da begynder paa et omfattende Værk, hvis første Afsnit hedder: »Forsøg til et Udkast af Videnskabers og Kunsters Historie fra Jordens Dan­ nelse af og til Syndfloden,« og hvis Fortsættelse hedder: »Skilderi af Verden,« og gaar fra Syndfloden til Isaks Død, uden at blive fortsat videre, skriver lian: »Ingen maa for­ undre sig over, 0111 han enten aldeles ikke eller og efter sine Tanker ej tilstrækkelig og udførlig finder afhandlet Ting, som han mener at burde staa i en saadan Bog. Derimod skal, hvor Tydeligheden og Sammenhængen det udfordrer, adskil­ ligt medtages af Skikkenes, Religionens, Lovenes og den bor­ gerlige og Kirke-Historien, samt overalt den egentlige saa- kaldte lærde Historie forklares, i Henseende til sine vigtigste Dele.« Vil man omskrive dette med et andet Ord, saa bliver