PeterFrederikSuhm_1898

496

Peter Frederik Suhm.

de historiske Studier. Men det Sandsynligste er, at en saadan mismodig Stemning har berørt ham tidligere; thi i Fortalen til sin lille Bog fra 1773 »Tids-Regning til Ungdommens Nytte« har han paa lignende Maade skrevet om den politiske Histo­ rie og om den Ulyst, han nærede for den*. Suhm, der havde læst saa meget, kjendte utvivlsomt Alt, hvad der var fremhævet som Betingelsen og som Maalet for Historien. Han har læst hvad Prokopius har sag t59, at »QijtOQixfj gev n^énsiv deivorgra, nonjcixfi ds gv&OTtoiLav, ovy- YQcefpfi dé ahrjd-eiav.« Han har vist læst hvad Leibniz har sagt: »Historiæ publicæ est, nihil falsi dicere, arcanæ præterea nihil veri non dicere,« og hvis dette Sted er undgaaet ham, saa har han ganske sikkert kjendt Leibniz’s Forgænger Marcus Tullius Cicero, som i sit Skrift om Taleren siger: »Qvis nescit, primam esse historiæ legem, ne quid falsi dicere audeat? deinde ne quid veri non audeat?« Hvilke Ord idetmindste i forrige Aar- hundrede have været alle Historieskriveres fælles Gods, saa at Gram anfører dem i sin Fortale til Johan Møllers Cimbria literata, uden at nævne Cicero som Kilden til dem. Suhm har nu paa mere end et Sted fremhævet, at det i hans histo­ riske Forskninger var ham om Sandheden at gjøre. Han skri­ ver 1764 i sit »Forsøg til et Udkast af Videnskabers og Kun­ sters Historie fra Jordens Dannelse af og til Syndfloden:« »Det skal være mig nok, om jeg ikkun kan blive saa lykke­ lig, at lægge nogle faae Sandheder for Dagen.« Han skriver i »Tanker om de Vanskeligheder, som møde ved at skrive den gamle danske og norske Historie«: »Jeg vil holde mig nok­ som belønnet for mit Arbejde, om jeg ikkun udfinder en ene­ ste Sandhed i Historien om vort Folks Herkomst ved Spro­ gene oplyst. Sandheden er, efter mine Tanker, saa smuk, saa ædel, det maa være en liden eller en stor Sandhed, at ingen Møje, ingen Bekostning er for stor for at finde denne rene Skat.« Historien skal fortælle om Begivenhederne, men det maa skee med Varsomhed og Betænksomhed; Alt maa nøje over­ vejes og undersøges, Intet maa tilsættes og forandres, Sand­ heden maa følges og ikke udpyntes. Men hvad er det, som skal fremdrages og fortælles**? * Sml. ovenfor S. 174—75. ** Ved de Betragtninger, som følge, er der tænkt paa Suhms store »Hi­ storie af Danmark,« ikke paa de indledende Skrifter til den.