PeterFrederikSuhm_1898

498

Peter Frederik Suhm.

Stamtavler, men uden Bevisligheder. Leibniz fortsatte sin Rejse, kom til Italien og fandt her hvad han søgte, saa at han kunde skrive til Magliabechi, at Forbindelsen mellem Huset Este og Huset Brunsvig nu var bevist » certis demonstra- tionibus diplomatum et monumentorum .« Paa den samme Tid var der i Tydskland Tale om Oprettelsen af et » Collegiam historicum ,« hvis Opgave skulde være, at faa historiske Vidnes­ byrd trykte. Leibniz interesserede sig meget for denne paa­ tænkte Institution, og udtalte sig herom i nogle Breve til Filo­ logen og Historikeren Hiob Ludolf i Frankfurt: man skulde ved Siden af større Værker udgive Vidnesbyrdene i en mere fri Form, f. Ex. i et periodisk Skrift, »Ephemerides;« i et af disse Breve forekomme Ordene: »in historia vetere testibus est opus;« det er ogsaa i disse Breve han udtaler sig om Nød­ vendigheden af at øve Kritik ved Behandlingen af historiske Vidnesbyrd. Det er altsaa ikke i en større Udvikling af Historieforsk­ ningens Krav, at Leibniz har ytret de fremhævede Ord, men mere som i Forbigaaende i Breve, der først bleve tiykte længe efter hans Død; Brevet til Blum blev trykt 1805, Bre­ vene til Ludolf bleve trykte 1755 og derefter 1839, og Histori­ kerne, som levede i den nærmeste Tid efter ham maatte da især lære hans Anskuelser at kjende fra den Maade, paa hvil­ ken han bragte dem til Udførelse, i: »Codex juris gentium di­ plomatierne 1693, der indeholder Aktstykker og Traktater og er et Foretagende, som var noget Nyt, — »Accessiones historicæ,« 1698, som indeholder Krøniker, Aarbøger o. L., » Scripteres Re­ rum Brunsvicensium« 1707. Det historiske Kollegium blev ikke oprettet, og de historiske »Ephemerides« udkom følgelig ikke60. Nu er det ganske interessant, at læse Leibniz’s bestemte og klart og kort fremsatte Anskuelse af, hvor nødvendigt det er for Historikeren at have »testimonia« at bygge paa. Men det er ikke nogen ny Tanke, han har udtalt, thi »testimonia« have Historikerne brugt fra meget gammel Tid. Man be­ høver blot at nævne Tliukydides som Exempel. Og gaai man tilbage i den danske historiske Literatur, saa vil man kunne nævne Huitfeldt som en Historiker, der i rigt Maal hai brugt »testimonia« i sin Krønike; man vil finde, at de mange danske Historiografer, som skulde have skrevet Danmarks Hi­ storie, i stort Omfang havde »testimonia,« baade Breve, Do