PeterFrederikSuhm_1898

500

Peter Frederik Suhm.

Pertz, 1843—46. Her er en historisk Fortælling, som i sit Anlæg noget minder om Suhms »Historie af Danmark,« idet Leibniz opfatter Begrebet »imperium occidens« meget vidt, saa at Kejserrigets Naboer drages ind med i Fortællingen; Leibniz’s Værk er holdt annalistisk, og mange Aktstykker ere meddelte paa de Steder i det, hvor de efter Tiden, da de ere udstedte, eller efter deres Indhold høre hjemme. Men for Historikeren kommer det an paa, foruden at have Vidnesbyrdene til sin Raadighed, at forstaa dem og vide at bruge dem paa den rette Maade. Og hvorledes brugte Suhm dem? Det maa være en Historikers Opgave, at give en Skil­ dring af en svunden Tids Begivenheder, som, saavidt muligt, stemmer med Virkeligheden, med Sandheden. Denne maa søges, og det maa skee ved at fjærne det Urigtige, det Usande, det Falske. Aristoteles har sagt: rfjs oocpiag ^aniGria,« o. gjennem Tvivlen skal man naa til Visdom, til Vished. Den historiske Tvivl kjendte Suhm godt, og han vidste, hvad den kan føre til, naar den ikke bliver tøjlet. Han skriver saaledes, 1793: »Den sandeste Tildragelse kan gjøres fordægtig ved en Tvivl og naar man paa det allernøjeste vil udforske hver ringe Omstændighed, som Historien enten ikke har vidst eller som umærkelig forbigaaet.« Læse, excerpere, samle, ordne, det forstod Suhm; men forstod han ogsaa gjennem Tvivlen, gjennem at skille det rig­ tige fra det urigtige, det ægte fra det uægte, at naa til Sand­ heden? Med andre Ord, vidste han, hvad Kritik er, forstod han at kriticere? Man vilde gjøre Suhm Uret, hvis man paa­ stod, at han skrev uden Kritik, thi han kriticerede egentlig altid. Men der er Forskjæl paa Kritik efter dens Natur, som udøver Kritiken. Der er Forskjæl paa en Kritiker som Gram og en Kritiker som Suhm. Gram var Filolog, før han blev Historiker; han medbragte til sine historiske Studier Øvelse i at læse gamle Haandskrifter og Øvelse i at kriticere Texter, og han havde her et Forspring fremfor alle dem, som i tid­ ligere Tid havde givet sig af med at behandle Danmarks Hi­ storie; han var den rolige, besindige Mand; han var en skarp­ seende, en robust Kritiker. Suhm var den livlige, varme, føl­ somme Mand, han var en blød Kritiker. Gram, som i sin ovenfor nævnte Fortale erindrer om, at Historikeren maa be