PeterFrederikSuhm_1898

Censur over en Mindetale.

viste som Yngling hartad en Heines Bekiendtskab med de Gamle.« Tanken er absurd og viser, at Forfatteren hverken har kiendt »Heine« eller »Suhm,« i det mindste ikke fra Philologiens Side. Pag. 18. Forfatterens Dom om »Holbergs Danmarks Historie« er ganske urigtig og viser tydeligen, at han aldrig har studeret den. J Danmarks allerældste Historie indtil Christendommens Jndførsel er rigtig nok Holbergs Historie ufuldstændig og uden Kritik; men i den øvrige Deel staaer han ved Siden af Europas bedste Hi­ storieskrivere. Skulde han beskyldes for Partiskhed, saa vilde det maaskee være med Hensyn til den Danske Adel; men ogsaa disse Tilfælde ere yderst sieldne. Man sammenligne »Spitlers« Kritik over Holbergs Danmarks H. i hans »Europ. Staaten Geschichte.« Pag. 19. Citeres Gebhardis »Almindelige Verdens Histories« 33. Deel. Gebhardj har for sig aldrig skrevet nogen »Almindelig V. H .,« men han har i Sælskab med andre af sine Landsmænd oversat og fort­ sat saavel det større som det mindre Engelske Værk i dette Fag. K a r é£o%rjv altsaa at tillægge ham Tydskernes »Allgemeine Welt- Geschichte« er enten Uvidenhed eller utilgivelig litterærisk Skødes­ løshed. A f Sprogfeil have følgende stødt m ig: Pag. 22. »Det al­ mindelige Tillid,« isteden for »den« alm. T. Pag. 24. Ogsaa ved Sproget i Suhms Historie skylder vort Fædrelandssprog ham meget af »dens« Dyrkelse, istedenfor »dets« Dyrkelse. Pag. 25. lin. ult. og ingen Lovtale vilde »kundet« forhøie isteden for vilde »kunnet« f. Forfatteren maa være yderst raa og vankundig i alt hvad der angaar Philologi og Humaniora. Man veed ikke enten man skal lee eller græde ved et Sted Pag. 26., hvor han efterat have talt om »Torfæana« saaledes udtrykker sig : »ikke at forbigaae den Reiiske (skal være den »Reiskiske«) Samling af udenlandsk Old- kyndighed, som han kiøbte uden nogensinde at kunne vente Skades­ løsholdelse ved et saadant Værks Bekiendtgiørelse, men tvertimod ny Bekostning ved Udgivningen deraf.« Forfatteren maa her have været i stor Angest for at brænde sig. Pag. 30. »Det var Suhm — det var den Mand, som ved Aand, Lærdom og Frugtbarhed i Skrivter« (Frugtbarhed i Skrivter!!!) »havde vundet den æretul- deste Navnkundighed« etc. Jbid. »siden selve der« etc. forfatte­ ren bruger ofte dette »selve,« og røber derved at han udentvivl er en Normand. Jbid. »og Theosophen gaaer Haand i Haand med Selvtænkeren« etc. Udtrykket »Theosoph« er meget upassende paa det Sted. Forfatteren veed formodentligen ikke hvad man i Al­ mindelighed forstaaer ved en »Theosoph.« Pag. 36. »Saa vidtud- strakt en Lærdom, saa riig en Autorfrugtbarhed, saa vedholdende en Fliid« etc. Udtrykket »Autorfrugtbarhed« er tvetydigt og op-