FrederikBøgh

93 Og naar Du saa rejser, Du Præstemand, besøge vi Dig, derpaa stole Du kan, i Dit Fyens Land. Vi fryse, vi Stakler, nu fryse vi tit, Kvirrevit, Kvit, Kvit!

En g a m m e l R o t t e :

Deres Velærværdighed! Fremfor Alt bliv ikke vred for min store Dristighed; jeg er bare stegen ned fra min nye Lejlighed

her i Husets anden Kant; thi som valgt Repræsentant her vor Tak jeg skal Dem bringe, skjønt De vist den agter ringe, for den Tid, vi havde Ro her i Deres Præstebo. Haan mig ikke, spark ej paa mig, lad blot, som De ikke saa mig. Fos mig ej — De maa ej spotte mig, en stakkels gammel Rotte; spyt ej paa mig, spark mig ikke, indtil jeg mig kan forstikke hurtig under Deres Gul’' i mit Hul.