FrederikBøgh

96

hvor yndige klare de Smaastjærner staa. Men Alting var stille omkring i hver Bo; thi heller man vilde ha’e Hvile og Ro. D og D u kom herud fra den kalkede Mur og tænkte paa Gud og hans skjønne Natur; naar Alting da ligger i Hvile og Fred, Fuldmaanen den nikker saa smukt til D ig ned; hav Tak for hver Nat, da Dit Selskab vi fik, saamangen en Skat da for ø jet opgik.

En H a s s e l fra „ den l i l l e S k o v “ : Hvor staar jeg godt her under Bøgens Kroner, naar alt i Vaar sig smukt hvert Blad oplukker, Smaafuglene i Grenene sig vugger, og nedenunder blomstrer Anemoner.