FrederikBøgh

maskine; kun kom med Hr. O. — for hun er nu Datter af en Skolelærer — men desuagtet holdt hun sig meget til mig, som hun aldrig havde set før denne Aften; og faldt jeg lidt i Tanker, saa kunde jeg være temmelig sikker paa at blive vækket af Frøken J. ved følgende Spørgsmaal; „Hr. Bø y , hvad skal jeg nu gjøre?“ „Ingen­ ting!“ svarede jeg altid. Tænk Dig nu hende og en stammende Soraner give følgende Scene: Han : Nu kommer nok Vintren, og Alting med Hast maa nu fryse; selv* De er saa isnende kold, at jeg fast nu maa gyse; saa skjænk mig et smilende øjekast — o, hvor lyse blev da mine Tanker, og Isen den brast, som bandt mine Drømme og nødte mig fast til at gyse. Hun : Véd De da ej, at naar Vintren er gaaet, Foraar og Sommer man altid har faaet. Disse sidste Strofer læste hun op som Bønder­ børn læse i Skolen -— grinagtigt! Ni c o l a j var ellers dejlig den Aften; Du kjender nok den Kotillonstur, hvor man „er Noget“ ; Inspektøren siger: „Damen to»Herrer og Herren to Damer,