FrederikBøgh
112
med megen Næsvished. Nu har jeg fristet en ynkelig Existens i disse otte Dage; jeg kjender ikke Noget saa kjedeligt som at være syg, og saa skal man tilmed modtage Visitkaart fra saa- dan en spydig Herre. Naa da, Hr. U s s i n g ! Hr. A l g r e e n - U s s i n g ! Vær nu god og skriv mig lidt Morsomt til, hvis Du véd Noget. Vil I ikke holde Møde snart? De første Dage endnu melder jeg mig fra Tjenesten. Gid Du maa have det godt, og naar Du glæder Dig ved en ry gende Bolle og et muntert Lag , saa drik et Mindebæger for Din hengivne Fr e d e r i k Bøgh. Kjære Ven! Ja, letsindig har Du altid været, men i den Grad, at Du under de nærværende Temperatur forhold benytter et saa tyndsaalet og i det Hele uhyggeligt Fodtøj som Sandaler — tilmed af Surdej — det havde jeg dog ikke tiltroet Dig. Og saa beder Du mig skrive „noget Morsomt“, mens Du ligger i Graad og Gnidsel af Tænder; hvor er det mig muligt? Det er nu denne for svirede Jul (ikke Niels — skjønt han ogsaa er forsviret — men Festen) med alle de tossede Ib id e m — 25de J a n u a r 1858.
Made with FlippingBook