FrederikBøgh

U7

til Slutning fik vi os dog et Havestuegulv, hvor vi lavede de mest pragtfulde Lejer af Halm, Dækkener o. s. v. De Andre, viste den Dumhed at klæde sig af, hvorved de kom til at føle en overvældende Masse Kjærtegn af nogle nette Smaadyr. En paastod endog, at en Madras, hvorpaa han laa, var stoppet med Lopper, ellers kunde der umuligt være saa mange. Jeg stod op Klokken 4 næste Morgen og gik ene ud ; Himlen var nu ganske klar, og jeg saa, Klokken 6 kom de Andre drattende op. Vi gik nu ned til den dejlige Esrom Sø, sejlede dér i tre Timer, kom tilbage, lagde os ovenpaa hin­ anden i en Høstvogn og kjørte til Helsingør. Her besaå vi Kronborg, ligesom vi ogsaa i Fre­ deriksborg havde set alle Seværdigheder. — Vi havde da en dejlig Sejlads fra Helsingør tilbage til Kjøbenhavn. Hele Turen var rigtig smuk. — — — — — Jeg længes efter at høre Lidt fra Eder. Hils Tante Lo t t e og alle mine kjære Søskende, og bliv ved at holde af Eders hengivne Søn Fr ed e r i k Bøgh . „Solen steg bag grønne Lund, og Maanens Lys udsluktes.“

Made with