FrederikBøgh

118

F re d a g A fte n d. u t e J u n i 1858.

Kjære Ven! Tidens Bølger rulle, og inden vi ane det, ere vi langt inde i Sommerferien — og da, véd Du, „er imellem os et svælgende Dyb befæstet“, som skrevet staar. Jeg har nu søgt Dig diverse Gange paa Din — Pæl, snart under Solens lod­ rette Straaler, jeg mener om Middagen, snart naar Gasflammerne kastede deres Flammer (Vrøvl!) op og ned ad Gaden — jeg mener om Natten. Som en fortvivlet Elsker stod jeg en regnfuld Aften — iforgaars — Klokken 10V2 udenfor Dit Vindue og sang Serenader og fløjtede og slog med Smaa- sten — men den troløse Elskede viste sig ikke, og fortvivlet gik jeg hjem. Med forbavsede Blikke har Din Værtinde betragtet mig, naar jeg kum­ merfuld og nedbøjet stod ved Din Dør — og jeg holder 1 % paa, at hun har anset mig for en Rykker. For at vi dog nu kunne ses inden den Tid, hvorom Cl emen s Br en t ano saa smukt og malerisk synger:

So flieszen nun zwei Wasser wohl zwischen mir und Dir, das eine sind die Thrånen, das andere das — Bier.