FrederikBøgh

120

K jø b e n h a v n , d. 12te J u li 1858.

Mine kjære Forældre! Aa, hvor det dog er varmt! Jeg er i Van­ det næsten hele Dagen; men paa Land siger jeg altid dette: „Aa, hvor det dog er varmt!“ Og saa er her en Stank saa yndig, hjemlig — kjø- benhavnsk, og saadan en herlig Skrigen med gamle Jordbær og raadne Kirsebær — og meget faa Venner findes her — kort: Alt er saa herligt. — Fatte I ikke nok efter denne Indledning, hvad den Tanke vil sige: „Nu skal Du snart paa Landet“ ? Naar jeg tænker den Tanke ret igjennem, kan jeg blive saa glad, saa rig, saa ung og frisk, jeg kan se Skyerne drømme ude i Horizonten, Himlens store Billedblad kan rulle sig op for mig — og Træer, Fugle, Blomster og al den anden Herlighed! Paa Onsdag d. 2 ide komme vi da med Liv og en gruelig Masse Humør. —

G a m to fte d. 28de J u li 1858.

Min kjære Ussing! Ret megen Tak for Dit sidste Brev, som jeg fik for et Par Dage siden. Breve gaa noget underlig hertil; man faar dem, som det bedst træffer sig. Godt har jeg det herovre; min Fa