FrederikBøgh

hendes Slægt, Du skjænkede det til en B i l l e 1). Men nu de sex Ben, som Naturen saa grumt nægtede Dig! Jeg glæder mig i denne Aften over Din trofaste Kjærlighed, der bringer Dig til at søge ogsaa i dette Stykke at blive den Elskede lig. Jeg ser det, gjæve Herre! Du vil ved Af­ tenens Slutning trænge til to Arme foruden Dine egne, og til hver af disse Arme svare to Ben, hvorved Du virkelig kommer til at sætte sex Ben i Bevægelse for at naa Dit enlige Leje. Og til dette Maal —- at føre sex Ben ■— siges Du ofte at stræbe. Saa se vi da, at Din Kjærlighed er trofast og ægte, og vi ville ved dette Glas ønske, at Din Udkaarede aldrig maa slaa Haanden af Dig, men at Du længe maa leve med hende. Mine Herrer! Jeg tømmer dette Bæger for det ideelle Insekt B. han leve!“ F r e d e r i k skrev i dette Foraar i „B. T .“ en Kunstkritik og Anmeldelse paa Vers af For- aarsudstillingen; den gik gjennem flere Numre — og vakte en Del Opsigt i Kjøbenhavn. Han fortæller selv derom i Slutningen af følgende Brev til Mar i e Bi æde l :

') B e r g s ø e va r M e d a rb e jd e r ved „D a g b la d e t“