FrederikBøgh

145

til at gjøre dette Arbejde, og da jeg saa kom til ham med mit første Nummer af Anmeldelsen, sagde han, da jeg fortalte ham, at jeg havde gjort det i Poesi: „Ja, jeg tvivler meget paa, at det kan gaa,“ Dagen efter kom jeg til ham; han sagde mig da: „Jeg har ikke et Ord at bemærke“. Fra Etatsraad T h i el e har jeg hørt idag, at han ogsaa synes overordentlig godt derom. O v e r ­ sk ou har haft et Stykke i „Flyveposten“ om det Originale i den Henseende, og „Folkets Nisse“ har leveret en Parodi. Ja, det er jo dog Alt, hvad jeg kan forlange. Kunstnerne ere ogsaa i det Hele tilfredse med denne Maade at tage Sagen paa. Nu er Tante Jette færdig; jeg vil da bede Dig at tage tiltakke med disse Par Linjer, der dog have indeholdt en oprigtig Hjærteudgydelse, hvori Du maa se, hvad Du er mig. Hils Onkel Rudo l ph og Ot t o Biæde l ret hjærtelig fra Din hengivne Fr ed e r i k Bø g h. U s s i n g skriver i sine Dagbogsoptegnelser fra Juni 1859 om, hvorledes der af hans Fader er stillet ham Valget imellem, om han vil være Bibliotekar eller fortsætte sine Studier. Der var 10