FrederikBøgh

147

holder han sig for god til at være; dér har han de bedste afskrækkende Exempler i R. og L. Jeg har allerede bragt min Vægtskaal til at give noget Udslag for Biblioteket — ham bliver det vanskeligere at bestemme sig. Vi kom ved den Lejlighed til at drøfte Sætningen: „Hvad der er min Styrke er ogsaa min Svaghed“ ; men jeg kom til det Resultat, at den har kun en temporær Betingelse: der vil altid komme den Tid, da Éns Styrke ikke mere generer En i andre Retninger, da den altid kan opfattes som Styrke — og det er jo de r he n , man skal stræbe: at opnaa en Stilling, der alene giver Styrken Anvendelse som saadan.“ — Resultatet blev da, at F r e d e rik afslog det Tilbud, som H. P. Ho l s t havde gjort ham. Han tog i Slutningen af Juni til Møen og blev dér en Maaned i Besøg hos Kammerherreinde C a 1 m e 11e paa Liselund. Indbydelsen til dette Ophold havde han faaet gjennem en Ven Carl Ma c Ka y , L i e b e n b e r g s Plejesøn, der selv fulgte med paa Turen. Derfra skriver han til U s s i n g :

L is e lu n d , d. 4de J u li 1859.

Min kjære Ven! Efterat jeg havde besteget den skummende Havhest, der skulde føre mig over de vuggende

IO*