FrederikBøgh

152

jo godt gaa Altsammen. Lad mig nu snart høre fra Dig og faa Din sidste Vilje at vide. Nu vente Gjeddekrogene, og jeg skal først have Skaller, hvorpaa Gjedderne skulle bide. — Saa Farvel da, Dit gode, skikkelige Skind! Bring Din Søster1) min Hilsen, og undskyld mig, saa godt Du kan, fordi Du er sat i det ubehagelige Tilfælde upaalidelig at have meddelt hende, at hun vilde blive belemret med et Besøg af Din hengivne Fr e d e r i k B ø g h. Min kjære Ven! Tilgiv mig, at jeg vækker Dig af Din land­ lige Søvn for i et øjeblik at drage Dine Tanker bort fra den møenske Uvidenhed og fængsle dem til Aabenraa. Jeg kan tænke mig, at Du lever i en poten- og kvalifi-ceret Nydelse, siden jeg ikke hører fra Dig, og det glæder mig, at Forholdene her frem­ byde mig omtrent de samme Behageligheder. Det er en højst grinagtig By, men en udmærket smuk B y ; det vil da sige: Byen er i Grunden frygtelig grim, men Omegnen er udmærket smuk. - L A ^ ™ ek } * * * « M« 59-

') A p o th e k e r S t ie s g a a r d s H u s tru i A ab enraa.