FrederikBøgh

Seng, af hvilken jeg til Jomfruens Forfærdelse ved min Ankomst udtog 7 > siger og skriver syv Dyner! Paa Gaden er der ingen Mennesker, i Vin­ duerne ikke heller, saa Gud maa vide, hvor Folk opholder sig til daglig Brug. Den halve Time, jeg har tilovers, inden jeg — — — — — — — Fredensborg, iste Avgust. Gud maa vide, hvad der skulde have staaet, hvis Brevet var sluttet i Kallundborg; nu sér Du, at jeg er i Fre­ densborg, og Du vil vel deraf kunne slutte Dig til, at jeg har været baade i Kallundborg og paa andre Steder og moret mig herlig. — Jeg tror nok, det er passende at takke Dig for Dit lange Brev, som jeg modtog i Aabenraa, og som mange Gange, naar jeg laa paa mit enlige Smertens Leje med Piben i Munden, har opfyldt mig med Munterhed. „Ak, hvor forandret!“ maa jeg vel have Lov til at udbryde med store St. Bl i cher . Du, et vittigt Menneske uden Spor af Følelse! Det gaar tilbage, Hakon! Jeg havde dog troet, at Møenboerne vare vittigere end som saa. — Imidlertid maa jeg dog sige Dig, at det har for­ undret mig at se, hvor fuldkomment Du er gaaet ind i Adelsjunkeriet; - jeg venter naturligvis i et Brev fra Dig fra Møen at finde en livfuld og malerisk Beskrivelse af østresaltet; men nej, naar