FrederikBøgh

156

Du sidder paa Baronens Høj, inspireres Du i den Grad af baronlige Interesser, at Du kun har øje for — den store, solbeskinnede østers-ø. Fy, skamme Dig, Du gudsforgaaende Gourmand! Dit Rejseselskab til Møen var misundelses­ værdigt; men jeg havde dog ønsket Dig mit til Haderslev istedet; thi deraf havde Du kunnet gjøre noget Glimrende ud. — Tænk Dig mig som eneste dannet Menneske imellem Bo — siger og skriver for 5 Mark Godsejere! Samtalen drejede sig paa det interessantest mulige Gebet — de Enkelte, som ikke talte om Heste, talte om Køer, og denne Mani greb saa voldsomt om sig, at jeg ved Indsejlingen til Svendborg saå to unge Damer studere et stort Ark Papir, som jeg troede var et Kaart, men saa var det: Stamtavle over Knapstrupperhingsten Rolfs Forfædre! Jo, man kunde nok faa sit Hjærte forkølet dér. I de sidste otte Dage har det imidlertid været udsat for en modsat Paavirkning; thi jeg kommer lige hertil fra Rørskjul — Ak! Siden jeg ikke har besøgt Dig iaar, haaber jeg, at Du lægger Dig efter det gloende Kul­ sankeri ved at komme herud, naar Du tager hjemmefra; vi blive her Maaneden ud, og der er altsaa ikke noget Vrøvl fra Din Side, vel? — Finder Du noget Historisk, Interessant, Sager,