FrederikBøgh

158

Ytringer gjorde jo ikke saa ringe Virkning, især da de ofte understøttedes af det lille, mirakkel- j gjørende: „ 0 — o ! “ — Da han vel var færdig, op- traadte en herlig Fyr, en Møller, som nok vilde interpellere ham om Adskilligt. Set bagfra — og saaledes maatte han nødvendigvis ses af samtlige Vælgere — udmærkede san sig ved en sjældent veludviklet Ryg, som dog iøvrigt ikke skulde lade det hele Korpus Noget høre. Han begyndte fra sit rystende Underlag med Distriktshestene, og hvergang et Spørgsmaal da nogenlunde var be­ svaret, sagde han med stor Tilfredshed: „Ja, jeg har da noget Mere.“ Han vendte sig derefter til Mormonerne, og ved en heldig Overgang hen­ ledte han derpaa Opmærksomheden paa ukonfir- rnerede Drengebørns Forsørgelse. Efter disse Interpellationer optraadte Modkandidaten, en Mar­ skandiser, med Krave med Læg, temmelig kort Vest og ørenringe. Transpirerende stærkt og koldt talte han som følger: „Jeg vil ikke holde en lang Samtale til mine Vælgere. Mit Princip er ikke for — — er ikke — — for — den poli­ tiske Koncission (han havde engang hørt En med Held bruge Ordet Konstitution; men nu havde han desværre glemt, hvorledes det hed), men jeg er praktisk. Med Hensyn til det Tyske er jeg enig med den forrige Taler, men inte med Hen

;