FrederikBøgh

164

— — — „I Søndags var jeg lidt ude paa Landet. Jeg vilde dog gjærne endnu engang se Skovene, der allerede staa med gulnet Løv; jeg tog efter Indbydelse ud til Hummeltofte, Monr ads Gaard, hvor min Ven Be r g s ø e ligger paa Landet. Jeg havde det dejlig derude, Frederi k A l g r e en - U s s i ng var med, og vi glædede os i Forening over den skjønne, skovkransede Furesø med Ru­ inerne af Hjortholms gamle Slot, hvor Valdemar sværmede med Tovelille og Bølgerne sang dem i Søvn. Endnu risle de samme travle Smaabølger, ventende, spørgende, sukkende.“ ---------------— — det nye Aar og bede Dig undskylde, at jeg alt saa længe har forglemt det. Og dog har jeg været her i Byen i denne Juletid; men jeg synes, oprigtig talt, ikke rigtig om Julen herinde; her er ingen Præstegaardsballer, seje Pebernødder, Whist’er med gemytlige Rødkinder, her er ingen rigtig Glæde blandt Børnene: alt Det, de faa, have de jo set saa tit før; — kort: det Hele er skidt. Saa bliver man her bedt til disse Gru­ somheder: „ungt Selskab“ med Legen, aandrig K jø b e n h a v n , d. 9de Ja n u a r 1860. Min kjære øst! Jeg maa sende Dig mine bedste ønsker for