FrederikBøgh

165

Legen af Tosser, Te og Kanelstænger, Geléer og Biskop. Dog: en Aften morede jeg mig rigtig godt til en lille gemytlig Dans hos U s s in g s. — Ogsaa der var denne herlige Frøken N. N., som jeg vist tidligere har omtalt for Dig, og som ikke bliver min Forlovede, uagtet vi altid skjændes, og jeg siger hende underlige Komplimenter. „Naa, hvordan morede De Dem saa i Fredags?“ spurgte hun. „„Jeg morede mig kun over Dem.“ “ „Hvor­ for?“ „„Fordi Modsætningen mellem Dem og de andre Damer var saa stor; de andre var jo smaa naive Uskyldigheder; men De hylder jo, som bekjendt, ikke Ludvig den Fjortendes Valg­ sprog, om en Dame: „Plus elle se cache, plus elle est belle! — “ “ Derpaa blev hun lidt for­ nærmet og meget rød i Hovedet. Jeg fortsatte: „„Og saa var det morsomt at se, hvor de andre Damer hadede Dem“ “. „Saa— aa! Hvorfor?“ — „„Jo—o, paa Grund af Deres Rutine i det Pi­ kante. Det er sandt, jeg skal dog som et Ud­ tryk for Stemningen fortælle Dem følgende lille Ytring, som jeg hørte af En af Selskabet. De husker, at De udførte: „Bagefter kommer tyndt 01 !“, hvor De var den Sidste i et Optog, og hvor De bar et Glas med Noget, som ved nærmere Eftersyn viste sig at være tyndt øl. Man be­ mærkede da: „Frøkenen skulde saamænd hellere