FrederikBøgh

168

alm indelige O pfattelse; det har fundet stor An- klang. Det kan heller ikke være stærkt o g kraf­ tigt n o k , o g m an kan netop i P o e s i, under Billedets F o rm , faa sagt hvad der længst har ligget En paa Hjærte o g som aldrig kunde siges i P rosa.“ — — — — — — — — — — _ — — — — — — H an slutter, efter at have fortalt nogle Ytringer om det, saaledes: „Bliv nu ikke ban ge! Jeg skal ikke blive h o v m o d ig , forfæn­ gelig o g tosset, fordi et A rbejde kan lykkes m ig.“ — ------------- — — Min kjære ø s t ! — — — — — — D u kan rigtignok tro, je g har været til St. H ans-G jøgl. Jeg véd ik k e, om D u fra Din U n gdom stid, da D u levede i K jobenhavn og uddannede Din Kunstsans o g Dine andre Sanser, om Du fra denne fagre T id erindrer et Billede paa Kristiansborg S lot, som fremstiller en Scene fra Helene Kilde en St. Hansnat a f o g je g L yst til at se in n a tu r a , o g vi rejste i L øverd a gs M orges til Frederiksborg. Efterat vi havde gjennem set de sørgelige Ruiner a f Slottet, begave vi os paa de fire Miles Vandring for inden Aften at naa til Graven. V i snakkede jo m ed saam ange Bønder fik U s s i n g , B e r g s ø e

Kjobenhavn, cl. 28de Juni 1860.

S o n n e . Dette