FrederikBøgh

175 glæde sig ved et fortræffeligt H um ør, o g vi gjøre m eget G jøgl. duktiv; han kom m er kjørende op ad Gaarden i en gam m el, tosædet V o g n som „F ru M adsen fra A. “ , er ypperlig klæ dt, spiller fortræffelig, bringer m ange Hilsener fra den gam le Egn, holder pæ dagogiske Forelæ sninger for sin lille m edbragte S ø n , tager min M oder til Side for at betro hende K onehem m eligheder o g g jør i den Grad Spektakkel, at vi kan le deraf i to D age. T r e s c h o w s , som saå Scenen, da han kom op ad G aarden, nikkende til alle Sider, saa at hans Hættes Frynser ranglede ham om Kinderne, vare næsten ved at opgive Aanden af Latter, o g je g m aa ogsa a tilstaa, at je g sjældent har set en saa kom isk Figur. — O gsaa A ssens er m ig til usigelig Glæde. Denne B ., L øv en , som beskæ f­ tiger hele Byen, han, som forleden S øn dag gjorde en lille T ur til M iddelfart, hvor han tilfældigvis blev forlovet m ed A m a l i e , hvorefter han beslut­ tede at blive et nyt o g bedre M enneske ved at gaa til O dense Theater som ulykkelig Elsker, han, som skyder m ed Spidskugler efter Justits- raad S c h o u s M ave, saa at den U lykkelige be­ svimer af Skræk for slig Skiveskydning, han, som om Natten kimer paa alle Hotellets K lokker, saa at Dam erne fare ud i Natdragt o g paastaa, at N i c o l a j er navnlig sjældent pro­