FrederikBøgh

178

at vi kunne ligne den hellige Skrift ved en liflig U rte„h au ge“ m ed dejlige R oser o g yndelige Blom ­ m er! Gaar je g da ud i denne „H a u g e “ , hvor- m ange evangelisk-kristelige Urte „k oster“ kan je g da ikke finde, o g je g vil bringe E der n ogle af de bedste M issionsblom ster, der ere at finde. M en lader os først knæle ned at sukke o g bed e.“ Sukket frem føres i et lille V e rs ; dernæst komm e M issionsblom sterne, hvorpaa Taleren udbryder saaledes m ed H ensyn til de ulykkelige M enne­ sker, der endnu sukke i Vankundighedens M ørke: „S ø d e , g od e Jesus, hjælp D u de Sorte o g de Røde o g de G u le, a f hvad Farve de saa ere! M en ogsaa vi kunne hjælpe disse U lykkelige ved at sende Missionærer. Naar de velsignede smaa Børn faa en lille K age, da brække de den i smaa Stykker o g dele ud deraf, til de selv ikke have M ere; saaledes skulle vi ogsa a dele K ristendom s­ kagen m ed vore B rødre o g lære a f de Sm aa; for de ere saa g o d e o g rare o g velsign ede; men vi Store ere saa „æ kle“ o g onde o g ugudelige. M en dér ser je g nede min gam le L æ r e r 1) , og det er m ig saa rørende, at og sa a han er komm en herover idag, o g derfor vil je g saa gjæ rne have talt rigtig godt. G ud væ re m ed ham i al hans

*) Min Fader.