FrederikBøgh

i 84 for hvilket min afdøde V en følte som en trofast o g kjærlig Søn o g B roder, o g det er m ig i S or­ gens første ø je b lik en T ra n g at bevidne Dem, Deres Hustru o g D eres D øtre min inderlige D el­ tagelse. — Jeg har bedet G u d , at han vil være naadig m od den Sjæl, som har forladt os, o g je g beder ham , at han vil give D em o g D eres Hus T røst o g F red .“ D a F r e d e r i k kom til K jøbenhavn besøgte han strax U s s i n g s . Han skriver derom til m ig: „Igaar Form iddags gik je g op til U s s i n g s , je g blev m odtagen m ed stor Kjærlighed. Den gam le U s s i n g saå je g ikke; han har været al­ deles utrøstelig, m en b egyn d er d o g nu at kom m e lidt tilrette o g har igjen taget fat paa Arbejdet. Hans K one var ogsaa græd næsten hele Tiden. Hun fortalte m ig om Sønnens D ød o g glæ dede sig over, at den havde været fredelig o g stille. H un talte m ed m ig om hans hele politiske V irk som h ed, som ogsa a hun fandt forfejlet, navnlig fordi den stred im od hans naturlige T ilbøjelighed — han brød sig i V irke­ ligheden slet ikke om Politik. D er var noget m eget Smerteligt o g R ørende ved at se den stak­ kels gam le M oder sidde der i Læ nestolen o g ikke endnu ret kunne forstaa A ndet, end at Sønnen i

hvor

m e g e t n ed bøjet; hun