FrederikBøgh

186 bragt Glæden ind i D eres H u s; je g véd det, det er ofte ikke let midt i S k y g g e o g M ørke at kunne huske paa Fortidslyset o g at kunne tro paa et klart oplivende F rem tidslys; m en G ud er d og saa g o d — det m aa D e have følt stærkt o g ty­ delig i denne T id — han har d o g været Dem g o d i M eget, saa vil han vel ogsa a vedblive at være m ed D em o g bevare D eres Kjærlighed, D eres rige indre Liv, D eres V arm e o g Inderlighed, at de m aa kunne gjøre det smukt o g god t om ­ kring Dem . — D e m aa ikke synes underlig o m , kjære Fru J e r i c h a u , at je g taler' saaledes lige ud af Hjærtet til D em ; det vil D e ikke. D e forstaar m ig jo , har je g altid haabet; D e m aa have følt, at je g holder m eget af D em , o g derfor vil De kjærlig optage hvad je g skrev i K jæ rlighed.“ — Resten af dette Brev er en livlig Fortælling om Som m erens forskjellige H æ ndelser, hvoraf N oget findes i Brevene til

A l g r e e n - U s s i n g .

Fru J e r i c h a u s

Svar var fø lg e n d e :

Kjøbenhavn, d. 19de Avgust 1859.

Kjære F r e d e r i k B ø g h ! V ed at gjennem læ se D eres kjære Brev paa- n y , blev je g næsten forskrækket over dets Da-