FrederikBøgh

18 7

tum, der jo om trent er ligesaa gam m el som vor sød e, lille, yn gste P ige, o g skjønt denne A lder hos en lille Pige ikke er til at forskræ kkes over, og hver en D ag af hendes unge L iv har været en Glædesdag for mig, saa blev je g paa Brevets V egn e, eller rettere: paa D eres V e g n e , ikke til­ freds over saa længe at have biet m ed at sige Dem, hvor usigelig lykkelig o g taknemm elig m od Vorherre je g er over den Lille. Skjønt je g ikke kan skrive saa dejlige D igte som D e , saa har De d og ingen Sm aapiger (heller ingen store Drenge) som jeg , rettere: som vi, o g følger her i Brevet en lille V u ggev ise som A kkom pagnem ent til min yngste Barneglæ de, som M oderen har nynnet, m edens Barnet laa ved hendes Bryst. — Det er et velsignet S yn at se et lille sundt og kjønt Barns Velvæ re ved at ligge ved M o ­ derens Bryst! Sligt U dtryk af Fred ses kun hos det spæde Barn, hvis hele Tilvæ relse er baseret paa den det ydede Kjærlighed. K unde vi M en­ nesker m ed samm e S orgløsh ed hengive o s i Guds Kjæ rlighed, saa vilde vi ogsa a bære sligt Fredens Udtryk. S orgen er m ed Synden kom m en i Verden, o g kun ved at m odtage det nye Liv i Kristo m odtage vi Freden igjen. Jeg kom m er fra vor lille, store P ige, som idag anden G ang i sit Liv — im orgen er hun 4 U ger gam m el —