FrederikBøgh

189 Brevet til Gam tofte ikke blev glem t, m en tøvet med. Nu søger det efter D em i D eres h y g g e lig e Hjem o g finder D em m aaske næ ppe m ere dér; thi ogsaa D e som feriesværmere m aa endelig tænke paa H jem vejen og sige Farvel til det blaa, bølgen de H a v , til Skov o g Eng. G odt er det, at' vi Kunstnere herhjemme ved H jem kom sten kan by d e vore Venner Et o g Andet at se paa, der er glædeligt for ø je t o g for Sjælen, ikke en A fglans, m en en Gjenfødelse af det dybt Følte, i kunstnerisk Kjær- lighed M odtagne. Jeg har ogsaa allerede i den seneste T id brugt Penselen m ed Flid o g Kjærlighed — uden denne m angler Kunsten det Bedste — det er dermed, som det allerede i Bibelen staar om Ordet. — M aaske gætter D e, at v or lille Datter, som er Centrum for M oderens ø m h e d , ogsaa blev Centrum for et lille Billede, hentet fra Barsel­ stuen, men ikke den h olbergske m ed M adamm er og Snak o g Kaffe e tc .; dette overlader je g til den i denne Retning uforlignelige Mit Billede fra Barselstuen forestiller et sovende, spædt Barn i sin bløde V u g g e , om given af sine smaa nysgjerrige S østre, et Billede i Solreflex. Billedet er m eget lille o g m eget delikat udført, hvilket Gjenstanden paabyder. K om nu o g se!

J e r i c h a u o g alle S om m er­

M a r s t r a n d .