FrederikBøgh

190 Jeg glæder m ig ret hjærtelig til igjen engang at se D em o g høre fra D em baade om D eres O p­ levelser, som D e saa kjærlig o g derfor ogsaa saa sandt o g varm t opfatter o g gjen giver, som ogsaa efter at tale m ed

D e m , der er os saa

varm t o g trofast hengiven.

—

-----------------------

------------------

■— — M ed T a k for D eres prægtige

Brev siger je g D em nu et hjærteligt Farvel.

D eres gam le Veninde E l i s a b e t h J e r ic h a u.

D en lille P ige, som der tales om i dette

B rev, stod

F r e d e r i k Fadder til; han holdt

overordentlig m eget a f hende o g fulgte hele hendes B arndom s- o g U n gd om s- U dvikling m ed den største Kjærlighed o g Interesse. O gsaa den yngste S øn var F r e d e r i k s

G udbarn o g en af

hans erklærede Yndlinger. —r

D a Fru J e r i c h a u havde malet sin første

store Havfrue, skrev

F r e d e r i k et D igt om den

(det findes blandt D igten e), o g han m od tog da følgende Brev fra hende:

Kjære V en ! Først nu kan je g sige D em i R o , h vor lyk­ kelig je g er bleven ved D eres dejlige Digt over min H avfrue. D e har

u d t a l t M ere, end je g