FrederikBøgh

191 kunde, o g d o g føler je g , at M otivet til den m ageløs dejlige Slutning i D eres D igt, der o p ­ løser D issonansen i himm elsk H arm oni, og sa a m aa være tilstede i M aleriet; men D e har ved at ud­ vikle Ideen, udfoldet K noppen til B lom st o g saa- ledes røbet H em m eligheden, som giver Billedet dets egentlige B etydning, der i dette virker paa Beskueren ligesom en Anelse. — — „D avid “ blev udstillet, skrev F r e d e r i k en Artikkel om den. Han siger i et Brev til C. ø s t i Februar 1861: „ ---------------------------- I A nledning a f „Berlingske Tidendes“ Artikkel om „D avid “ , er det m ig en Fornøjelse at beundre Din kritiske D øm m ekraft og at sige Dig, at D u har gættet rigtig. Jeg har haft stor Glæde af den Artikkel, saa m eget mere, som je g har bevaret mit Forfatterskab som en stor Hemmelighed. Alle have læst denne A n ­ m eldelse, o g je g tror, den har gjort almindelig Lykke. I M andags var der Form iddagsselskab hos J e r i c h a u s ; ved B ordet faldt T alen strax paa denne „sm ukke B edøm m else“ , h vorm ed man til min store F ornøjelse underholdt sig i en halv Time. J e r i c h a u , som er taknemm elig o g hen­ rykt derover, fortalte, at han havdé spurgt Da J e r i c h a u s

------------------