FrederikBøgh

H han blandt andre Drenge og i Omgivelser, som passe for hans Interesser, vil lettere udvikles og faa Lyst til at lære Noget. Tro nu ikke, kjæreste Venner, at vi vil danne en forskruet, stiv Person af Eders Dreng. Nej — vil I betro ham til o s , saa skal han faa Lov til at udvikle sig jævnt og naturlig og ikke blive ansporet til at aabne øjnene for Andet end hvad der hører til hans Alder. D isse Smaatræk, som jeg har an­ ført, er kun, for at lade Eder s e , hvorledes han u d e n O p f o r d r i n g hører efter Alt. Dersom I nu bestemme Eder til at lade ham blive herinde, saa vil N i c o l a j foreslaa B ø g h at lade ham i Vinter gaa i Melchiors Skole. N i c o l a j har selv været Lærer i den Skole, han kjender den altsaa og vil anbefale den som god; — men saa maa B ø g h imidlertid gjøre Alt for til Foraaret at faa hos M o 11k e en Plads til F r e d e r i k i Efterslægtens Skole, da han jo saa vistnok kunde begynde dér. Kjære Venner, gid I nu vilde modtage vort Tilbud! Som vort Hus nu er indrettet, saa har det jo aldeles ikke Noget at sige for os at have den lille Dreng. — I behøve aldrig at tænke paa den pekuniære Side af denne S a g , og Sandhed er det, at det vil være N i c o l a j og mig en stor Glæde at modtage Eders Barn, hvis Ve og Vel ligger os saa inderlig paa Hjærte.