FrederikBøgh

15 O vervej nu A lt, o g bestem selv! Se i vort F orslag kun det kjærlige Sind, vi have til Eder o g Eders D re n g , o g ingen store M eninger om vore egne Kræfter, kun det inderligste ø n s k e om Guds Hjælp til ethvert F oretagen de, o g derfor ogsaa hans Hjælp til at m odtage Eders Barn o g være for det, hvad vi efter bedste Evne form aa.“ Det Tilbud, som her saa opofrende o g kjær- lig blev g jo rt, m od toges da m ed stor T aknem ­ lighed o g Glæde af navnlig M oderen , m egen Overvindelse o g S org at sende sin elskede D ren g saa tidlig fra H jem m et; havde hun ikke kunnet sende ham til den Søster, der vilde m odtage ham som en S ø n , var det næppe sket. F or F r e d e r i k selv var Adskillelsen fra H jem ­ met o g alle de sm aa S øskende m eget svær. Et lille T ræ k, som viser hans dybe Følelse for M o ­ deren, husker hun endnu. Paa V ejen ind til K jøbenhavn overnattede hos n ogle V enner. D a han om Aftenen skulde i Seng, gik K onen i H uset ind for at se til ham, o g han stod da tavs o g tankefuld m ed sit T ø j paa, o g det var, som om han ikke kunde klæde sig af. H un bad ham b egyn d e o g hurtig kom m e i S en g ; han saa da paa sine Klæder o g sagde langsom t: „D e Baand har min M oder bundet.“

B ø g h s , skjønt det kostede,

F r e d e r i k m ed sin Fader