FrederikBøgh

2 0

B i æ d e l s vare kjærlige mod mig, og F r e d e r i k og jeg betragtede hinanden snarere som Søskende end som Fætter og Kusine, vi læste meget sammen og vare aldeles hinandens Fortrolige. Jeg husker saaledes, at vi studerede forskjellige Digterværker; han fandt det nemlig en stor Mangel hos mig, at jeg foretrak Prosa for Poesi. Jeg havde, for­ underlig nok, slet ingen Opfattelse af C h r i s t i a n W i n t h e r og A n d e r s e n , hverken den Førstes Lyrik eller den Sidstes Æventyr gjorde stort Ind­ tryk paa m ig; F r e d e r i k aabnede mit ø je og ø r e for dem. Med Flensyn til O e h 1e n s c h 1æ g e r vare vi derimod fuldt enige — jeg havde fra Barn læst hans Værker sammen med min Fader, der elskede ham som Digter. Flvem vi ikke kunde blive enige om , var I n g e m a n n ; F r e d e r i k foretrak hans Digte, og jeg havde et barnligt Sværmeri for hans historiske Romaner, som F r e d e r i k til min store Ærgrelse og Sorg gjorde Nar ad og kritiserede skarpt. F r e d e r i k var flere Gange den paafølgende Vinter meget sy g ; naar jeg kom hjem fra min Undervisning, sad jeg da inde ved hans Seng og læste for ham eller søgte at adsprede ham paa enhver Maade. Plans Sind var tilbøjeligt til Me­ lankoli, naar han saaledes U ge efter U ge laa sy g og lidende hen; — jeg erindrer, hvorofte vi to