FrederikBøgh

2 1

Børn da fordybede os i de alvorligste Grandsk- ninger, f. Ex. om Døden og Livet efter dette. Blev han rask, da rystede han alt Tungsind af s i g , og hans muntre Sang lød gjennem hele Huset — Kupletterne af H e i b e r g s Vaudeviller vare den Vinter hans Yndlingssange. Han begyndte i dette Tidsrum selv at skrive smaa Digte og prøvede paa at lave Komedier; jeg tror nok, jeg beundrede disse Frembringelser. — F r e d e r i k havde foruden B 1æ d e 1s Hus et andet Hjem i Kjøbenhavn hos sin Farmoder, Fru B ø g h , født F o g , Enke efter Amtsprovst B ø g h i Herfølge. Hun levede sammen med sin ugifte Datter, S o p h i e , og de boede først ved Nørrevold, senere i Det harboeske Frue-Kloster i Stormgaden. Bedstemoderens Hjem var over­ ordentlig hyggeligt og hun selv en udmærket rar Karakter, samvittighedsfuld og forstandig. Hendes Hus blev for F r e d e r i k Forbindelses­ leddet med hele hans Faders Familie. Han til­ bragte, naar han var i Kjøbenhavn, to Aftener om Ugen hos sin Bedstemoder, og de spillede da som oftest Whist. F r e d e r i k og senere N i c o l a j B ø g h , da han kom ind til Byen, bidroge meget til at oplive hende og Datteren med deres friske, ungdommelige Livlighed. Et Brev fra H e n r i e t t e B i æ d e l til C h a r ­