FrederikBøgh

28 Hus. L æ s s ø e blev ham lige til sin Død i 1878 en kjær, tro Ven. Allerede fra Skoleaarene havde Teatret en overordentlig Tiltrækning for F r e d e r i k , han kom der ofte og fulgte med Liv og Begejstring Fremstillingerne paa vor nationale Scene. Det er mærkeligt nok , men jeg kan med Sandhed s ig e , at han holdt omtrent ligemeget af alle Kunstarter: Skuespil, Opera og Ballet. F r e d e ­ ri k saå Mere i Balletten end de fleste Mennesker ellers gjøre, og han var en varm Beundrer af B o u r n o n v i l l e . Al den plastiske Skjønhed, der udfoldede sig i dennes Kunst sammen med Musikkens bedaarende Magt, tryllede ham ligesom ind i en poetisk Feverden, som han elskede. Han dansede selv med en sjælden Færdighed og Skjønhed, ja , med et Liv og en E legance, som kun en lidenskabelig Elsker af Dansen er i Stand til at udfolde. Det var ikke alene Dans i Almin­ delighed, der havde dette Trylleri for ham , nej, han lærte og udførte store So lod an se, f. Ex. spanske Danse med Kastagnetter, og han be­ nyttede disse med kunstnerisk Færdighed. Senere i Aarenes Løb bragte H. C. A n d e r s e n , da han havde været i Spanien, spanske Kastagnetter hjem med til ham , og disse benyttede han da, naar han ret vilde more sig.