FrederikBøgh

30 Jeg besøgte i 1854 Kjøbenhavn og B l æ d e l s Hus og tilbragte nogle Efteraarsmaaneder dér. F r e d e r i k og jeg mødtes paa den samme for­ trolige Maade, som da vi vare Børn, og havde megen gjensidig Glæde ved at udvexle Tanker og Ideer. Jeg var ofte i Det kgl. Teater, og jeg delte i fuldeste Maal F r e d e r i k s Sværmeri for M i c h a e l W i e h e . F r e d e r i k var ret rask det Efteraar, vi spaserede lange Ture sammen og nøde Livet, som man gjør det, naar man med attenaars ø jn e ser paa Tilværelsen. I B l æ d e l s Hus var en ikke saa lille Børne­ flok voxet o p ; F r e d e r i k holdt meget af dem, og han havde store Gaver til at vinde Børns Kjærlighed. B l æ d e l s Børn stode ham altid nær, og han betragtede dem i mange Henseender som sine Søskende; især var den ældste Datter, A n ­ n a , som var et saa livligt Barn, hans Yndling og senere hans lille Veninde; men dem alle holdt han af Hjærtet a f, og senere i Livet var det ham en stor Glæde, naar det gik dem godt. B l æ d e l s Hus var dengang ogsaa blevet for­ øget med F r e d e r i k s 7 Aar yngre Broder, N i c o l a j . — I de første Aar, N i c o l a j B ø g h var i Kjøbenhavn, var Forskjellen i Alder mellem F r e d e r i k og ham for stor til, at man kunde kalde dem Venner; men senere bleve de dette,