FrederikBøgh

3 2

h vor je g ganske uventet traf F ader, der var til Landem odet. Jeg maatte derfor opholde m ig hele T orsd a g en i R oeskilde, besaå da Om egnen, var paa „B jæ rget“ o g b esøgte endelig Kirkegaar- d en , hvortil m an kom m er ind gjennem K lokke­ rens K øk k en , o g je g plukkede M os a f Grav. T idlig F redag M orgen kom je g til mit H jem , h vor je g fandt Alt godt. -H erude lever je g ret i idyllisk Ro. H veranden D ag er je g til B øndergilder, h v ora f her er en ualmindelig M æ ngde i denne Tid. I S øn d ags o g M andags var je g til et um aadeligt B arselgilde, h vor je g i en saadan Grad dansede m ed sam tlige B ønder­ p iger, at der ikke var Hélt a f mine S ko til om M andagen, o g je g maatte derfor laane et Par af min M od ers, der, mellem o s sa g t, klædte m ig „bandsatisk g o d t“ . M ed en P olka, ' saa hun nær havde tabt Næse o g M u n d; ja, det er sandt, nu véd D u jo ikke, hvem Ma r i e er; — det er H a n s O v e s e n s o g forresten har hun brune ø jn e o g L om m etør­ klæde, hvilket er n oget ganske Ualmindeligt. Paa Fredag, L øverdag, o. s. v., en U ges T id igjennem , skal je g „til G ilder“ h os J o h a n O v e s e n s S i d s e ; hun skal giftes m ed en S k ræ d d er, o g derfor skal hun have „D an sebal“ . Hvilke Sko je g skal faa, véd je g ikke; thi min M oders led saaledes i

W e y s e s

Ma r i e svingede je g i

Datter,