FrederikBøgh

36

V ed S koven s svale Kilde hun sætter sig saa tyst, hvor F u glesan ge milde in dgyde Hjærtet T rø s t; da aander hendes Bryst saa let, im ens den lille G ud A m or sidder stille o g syn ger Elskovstyst. Jeg kan ej læ nger bie end otte lange Aar, da fører je g Marie til Faders Præstegaard. O g om de brune Haar den sød e lille Pige har slynget M yrter rige, før hun til Kirken gaar.

Naar da min lille Kvinde har givet m ig sin T ro,

fra Brudehuset inde M usikken tyder fro.

O g da véd je g nok T o , som er saa glad i Sinde ved W ienervalsens Minde i Svigerfaders Lo.